ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

Til Rigsdagen! I Anledning af det Rigsdagen forelagte Forslag til Lov om Told- og Skibsafgifter tillader undertegnede Be­ styrelse sig at fremkomme med nedenstaaende Udtalelse og at fremsætte nogle Ændringer til nævnte Forslag i det Haab, at den høje Rigsdag ved denne Sags Behandling velvilligst vil tage disse under Overvejelse. Bestyrelsen anerkender fuldtud den Imødekommen, hvormed Rege­ ringen i det nu forelagte Forslag har taget Hensyn til de af Manufakturhandlerforeningen ved tidligere Lejligheder udtalte Ønsker dels om faa og klare Positioner, hvorved tilsigtes en mere ensartet Fortoldning, dels om en udvidet Kreditoplagsret; men den kan paa den anden Side ikke tilbageholde den Udtalelse, at der i det fremkomne Rege­ ringsforslag er taget et for stort Hensyn til de i vort Fag opstaaede Industri- og Fabriksanlæg, hvorved der paalægges de vigtigste og nødvendigste Forbrugsartikler en saa høj Beskatning, at disses Indførsel i mange Tilfælde umulig­ gøres, hvorved Forbrugerne beskattes indirekte til Fordel for disse Anlæg, den fri Omsætning hæmmes og Stats­ kassen berøves Indtægt. Med Hensyn til de forskellige Positioners Ansættelse til Told foranlediger den skete Omordning af Positionerne ganske vist en Toldnedsættelse paa mange Artikler, og Tarifen for Manufakturvarer frem­ træder saaledes tilsyneladende som aldeles finansiel, men de vigtigste Indførselsartikler, navnlig vegetabile Varer, Pos. 91, 92 og Uldgods Pos. 94 ere fremdeles ifølge For­ slaget ansatte til en saa høj Told, at dette for nogle af de billigste og sværeste Artikler er det samme som et Indførselsforbud. I Lovforslaget af 1871 var derfor vistnok af denne Grund Pos. 92, kul. vegetabile Varer, som nu ere optagne i det foreliggende Lovforslags Pos. 91 ansat til 16 Sk. (33 Øre) pr. Pd., medens disse Artikler nu ere ansatte til 42 Øre, og denne Told skulde — efter Lov­ forslaget ogsaa ufarvede mønstervævede Varer betale, me­ dens Forslaget af 1871 ansatte disse til 12 Sk. (25 Øre). 35

Made with