ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

Tanken om en ny Stiftelses Opførelse er ikke ny, den mod­ nedes med Aarene, efterhaanden som vi fik Øjnene op for, at vor gam le Stiftelse i Ryesgade ikke alene var for lille, men i hygiej­ nisk Henseende ej heller svarende til de Krav, som vor Tid stiller. Da Planen for ca. 5 Aar siden førtes ud i Livet, var det klart for alle, ikke mindst for de mange, der fandt Tanken om at opføre en Stiftelse i dens nuværende Skikkelse ren fantastisk, at skulde en saadan Plan kunne lykkes, da maatte der frem for alt Enighed til. Alle maatte vi, saaledes som der stod skrevet i det Opraab, der dengang udsendtes, sætte Skulder mod Skulder, for at vor Plan ikke blot skulde blive et Luftslot. At en saadan Enighed var tilstede, derom bærer denne Bygning nu og i kommende Dage Vidnesbyrd. Manufakturhandlerforeningen i København har som bekendt 2 Hovedformaal: Først dette at repræsentere vor Stand udadtil, at slaa til Lyd for vore berettigede Interesser og derved skabe de gunstigst mulige Forhold, hvorunder vore Medlemmer kunne drive deres lovlige Erhverv. Men glemmes maa det ikke, at selv om Tiderne er nok saa gode, selv om vore Medlemmer arbejdede under saa gunstige Forhold som tænkes kunde, der vil altid være nogle, som her i Livet ikke har Medbør, altid vil der være dem, som i Kampen for Tilværelsen trækker det korteste Straa. Dette uomstødelige Faktum beviser da ikke blot Berettigelsen, men ogsaa Nødvendigheden af Foreningens andet Hovedformaal: Velgøren­ heden. Den Velgørenhed, som vi for over 5 Aartier siden tog i Arv fra det gamle Silke-, Uld- og Lærredskræmmerlaug, den Vel­ gørenhed, som vi siden da har fortsat og fortsætter i betydelig udvidet Form. O g jeg vil da bede Dem, mine Herrer, et Øjeblik i Tankerne at dvæle ved en gammel Manufakturhandler, der hele sit Liv har slidt og slæbt ikke blot for at skaffe Føden til sig og sine, men ogsaa for at kunne svare enhver sit. Jeg vil bede Dem følge denne gamle Manufakturhandler videre, naar han tilsidst giver Kampen op, efter de mange Aars Slid berøvet alt. Kun ét havde denne gamle Manufakturhandler tilbage, det eneste ingen jordisk Magt kunde fravriste ham, Standens Kendemærke, det blanke, uplettede 110