ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912
større, hvorved ogsaa Huslejehjælpen antagelig vilde for mindskes. Onsdag den 7. Februar 1906 fremsatte Frederik Jørgensen, der som Inspektør for Stiftelsen i en Række af Aar havde været en aldrig svigtende Ven og Støtte for Stiftelsens Beboere, i Slutningen af et Bestyrelsesmøde Forslag om at bringe Tanken om en ny Stiftelses Opførelse, der jo allerede flere Gange havde været fremme i Bestyrelsen, til Udførelse, og dette Forslag tiltraadtes af hele Bestyrelsen. I Henhold hertil indkaldtes til et Møde i Wittmacks Lokale 9. Marts af Be styrelsen sammen med forskellige indbudte Medlemmer af Foreningen. Man enedes om at danne et Udvalg til at virke for Midler til en ny Stiftelse, og man bestemte, at de ind komne Midler skulde danne et særskilt Fond med egen Administration. Udvalget valgte derefter til Formand Frede rik Jørgensen og til Kasserer Axel Abrahamsen. Dernæst vedtoges at udsende følgende Opraab: Manufakturhandlerforeningen har gennem Aaringer op retholdt og opretholder stadig det Arbejde til bedste for Fagets Trængende, som den tog i Arv efter det gamle Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlaug. Allerede i Foreningens Ungdom kom Medlemmer med et klart Overblik til det Resultat, at den nyttigste Form for Hjælp var en Stiftelse med Friboliger, og ved ihærdig Virken af mange nu for største Delen afdøde Medlemmer rejstes en saadan i 1873. København voksede sig stor, og Udviklingen gik der hos den Vej, at Forretningen delte sig paa endnu flere Hænder, end Stigningen i Folketal medførte; Kampen for Tilværelsen blev haardere, de slagne i denne Strid talrigere; 99
Made with FlippingBook