MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

Og saa gjaldt Kunstakademiets Kritik endda ikke den »kunstneriske« Del af Mesterstykket, de saakaldte historiske Tavler, dem værdigede man ikke en Udtalelse; men netop den mere haandværksmæssige Part, Prøverne paa Ornamen­ tering, Marmorering o. s. v. Uagtet Lavet ofte havde faaet dette at vide, saa vedblev det dog at holde paa de historiske Stykker, som om det var dem, det alligevel kom an paa. En Gang imellem prøver man endog paa at sno sig fra Ornamentprøverne og indsender kun Tegninger efter historiske Kobbere til Bedømmelse. Men naturligvis fik man dem lige saa hurtigt tilbage igen. Saaledes i Aaret 1790. En Svend Sørensen Lange ind­ sendte Mestertegninger uden. Vedføjelse af de af Akademiet befalede Ornamentprøver. Den 22. Februar kom de tilbage uden Approbation, hvorefter Svenden maatte give tabt og føje Akademiet. Alligevel var man ikke bleven klog af Skade, men gentog Forsøget i Juni Maaned s. A. Atter en Kassation og en Formaning til Lavet 0111 for Fremtiden at paase, at alt blev, som forlangt. Som et sidste Forsøg paa at blive ved det gamle ind­ sendte Oldermanden Lars Povelsen Lange en Pro Memoria, hvori han forklarede Grunden til, at man helst vilde holde sig til Historiebillederne. Ved at male dem viste man netop sin Dygtighed, og opnaaede tillige efter Lavets Mening — og her var det nok, at Tampen brændte — at der meldte sig færre Svende til Optagelse. Men saa tabte Akademiet Taalmodigheden og sendte Lavet en Skrivelse, der rigtig læste det Teksten.