MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 6 9 —

staas gerne, at Akademiets Professorer have vedbørende Ind­ sigt i at bedømme en Tegning, men vi tro dog at kunne lige saa vel som de paaskønne Arbejdets Dygtighed, og naar Akademiet skulle kunne gøre Forandringer i de Stykker, som til Mesterstykker er anordnet og foreskrive andre, uden at Magistraten, som Haandværks-Mestrenes foresatte Øvrighed deri skulle have noget videre at sige end alene antage dem til Borgere, vil det forvolde dem uendelig Collision og Suiterne deraf vilde blive, at ikkun faa Mesterstykker bleve gjorte her i Staden, men Svendene for at undgaa lang Op­ hold med Tegningernes Approbation m. v. hellere henrejse til et andet Sted, hvor Amt er og der forfærdiger Mester­ stykke og siden begære Optagelse i Henhold til Forordningen af 1681«. Trods Magistratens Modstand blev det imidlertid, som det en Gang var bestemt. Akademiet holdt paa sin Ret og det blev en streng Herre. Gang paa Gang underkendte det Lavets Bedømmelse. Ofte antog det, hvad Lavet havde forkastet og forkastede, hvad Lavet havde antaget. 1777 kom Turen til Forandring af Malernes Mesterstykke. Ved Skrivelse af 13. Maj lod det Lavet vide, at det for Fremtiden ikke mere vil vide af Landskaber som Mesterstykke. Med de historiske Stykker kunde det vedblive at være, som det var, da Forfærdigelsen af disse dog tvang Svendene til at søge Undervisning i Tegning. Istedetfor Landskabet skulde der derimod for Fremtiden leveres en Tavle, indrettet paa den Maade, at derpaa kunde males: