MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 6 2 —

Stempel, maatte Lavet stadig kæmpe mod hele det Regiment af sietlønnede Soldater og Matroser, der stod parat paa ethvert Gadehjørne og var rede til hvad som helst, der kunde falde for. Det var dog ikke meget, Lavet fik ud af disse Krigstog. Nogen Tilfredsstillelse kunde det maaske yde, naar man 1777 fik en Musketer straffet for Fuskeri med at staa 4 Timer til Pæls. Men ofte havde man kun Tidsspilde og Ærgrelse ud af Inqvireringen som i 1794, da en nærmere Undersøgelse viste, at en Matros, der var taget i Fuskeri paa fersk Gærning, for sit Arbejde kun havde faaet et Maaltid Mad og en »Sopken«, og derfor ikke kunde straffes. Foruden af Fuskerne blev der imidlertid ogsaa gjort Ind­ greb af selve Kunstakademiets Medlemmer. Slem skal saa- ledes kgl. Flaademaler, Kancelliraad P. Brunnich have været. Rimeligvis fordi det ikke var synderlig bevendt med hans Kunstmaleri, paatog han sig alskens Haandværksarbejde i Byen og tjente sig derved en stor Formue. Han skulde til Flaadens Behov holde en Del Svende, men da han ikke altid kunde beskæftige dem ved Kongens Arbejde, var han nødt til at anvende dem ved, hvad der kunde falde for i Byen. Selvfølgelig fandt Malerlavet sig ikke deri, men anklagede ham flere Gange for Retten, uden at det dog naaede noget derved, da Akademiet altid tog Brunnich i Forsvar. Værst af alt var dog den indre Strid mellem Lavets egne Medlemmer. Utallige er de Klagemaal, der føres over enkelte Lavsmestres Indgreb i andres Arbejde. Som Regel blev vel den Slags Sager ordnet indenfor fire Vægge, men til Tider kom de ogsaa for Retten. Et saadant enkelt Tilfælde fra 1781

Made with