MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

for denne Jagts Skyld. Ikke færre end Oldermanden, et Par Bisiddere og Politibetjente maatte til for at arrestere den Skyl­ dige. Saa fulgte Retsmøder, ikke en, men to, tre, Gange. Havde en Oldermand mange af den Slags Forretninger, og til Tider kunde han have en saadan hver eller hveranden Dag et Par Maaneder igennem, vil man forstaa, hvilket uhyre Besvær og hvilket Spild af Tid, der var forbunden hermed. Og naar saa Fangsten endda havde været derefter, men som Regel var det kun en arm aftakket Soldat, en gammel Matros eller en aflægs gift Svend, der møjsommelig og saa skjult som muligt søgte at fuske sig til en tarvelig Fortjeneste til Underhold af Kone og Børn. Men Skaden maa have været ualmindelig dyb, ellers bliver den Lidenskab, hvormed Kampen førtes uforstaaelig. Anstrængelserne nyttede dog ikke noget, Fuskerne og Frimestrene blev talrigere for hver Dag, der gik. Og lyk­ kedes det ogsaa ret ofte at fange dem, saa var det ikke sagt, at de havde noget at betale Bøden med, thi Ulykken var, at den, der havde benyttet Fuskeren, ikke kunde rammes af Loven. Hvor stor en Foragt en ærlig Haandværker end nærede mod en Fusker, saa havde han dog for det meste ikke noget imod at benytte sig af en saadan, naar det var til Arbejde, der laa udenfor hans eget Fag. Der synes i den Henseende at have været liden Sam­ følelse hos den kjøbenhavnske Haandværkerstand, thi det var for en stor Del den selv, der opholdt Fuskerne. Skulde en Facade males, et Plankeværk rejses, en Mur spækkes, ja saa