MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

at man kunde hjælpe paa den ved Love og Forordninger, naar der var et eller andet i Vejen. Paa den Maade frem­ medes det heles vel bedst. Alt og Alle skulde regeres af den faderlige Enevælde, der stedse var villig til at lytte til sine Undersaatters Klager og rette, hvad rettes kunde. Dette Styrelsesprincip havde imidlertid den Ulempe, at det let blev til et Undtagelsens Regimente, der hvert Øjeblik kom bort fra al gældende Regel. Det kunde vanskeligt und- gaas, at en Naadesbevisning mod en, blev en Uretfærdighed mod en anden; der kom en Mangel paa Følgerigtighed i Styrelsens Fremfærd, saa det til Tider var vanskeligt at vide, hvor man havde den. Overfor Lavsvæsenet havde denne Vankelmodighed især uheldige Følger. Til Tider holdt Regeringen paa Lavene og beskyttede dem mod Fuskere. Til andre Tider aabnede den Sluserne for den frie Konkurrence og lod Markedet fyldes af alle Slags Bønhaser, Vanføre, Soldater og alskens Projektmagere mellem hverandre. Syv Sind over en Dørtærskel. At Malerlavet allerede tidligt har lidt af disse Sorger, erfarer vi af et Bønskrift, som Oldermanden Johan Surland i Aaret 1688 indgav til Kongen, hvori han »klageligen« gjorde opmærksom paa den »Indpas og Afbræk«, der tilføjedes Malerne af Fuskere. Klagen maa have rørt Kongen, thi under 22. September s. A. fik Magistraten Befaling til at »beskærme og haandhæve Malerne ved deres allernaadigste Privilegier«. Saa heldig var Lavet ingenlunde altid. Det kunde endda