MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 0 7 —

stor Del har bidraget til at give Haandværkerstanden noget af den sociale og økonomiske Anseelse, den hidtil havde savnet. Men hverken den ene eller den anden Type af Haand- værkere var egnet til at give Organisationen fornyet Liv og Betydning. Den ældre Slægt ikke, fordi den ingen ret Tro havde paa, at der ad denne Vej kunde udrettes noget, og den yngre ikke, fordi den var altfor overbevist om sin Evne til at staa paa egne Ben. Naar Forholdene var saaledes, og det var de i en Men­ neskealder efter Næringslovens Vedtagelse, er det intet Under, at Flaandværkerorganisationerne levede en ret hensygnende Tilværelse. Indenfor Malerlavet viser denne sig ved et stadigt svin­ dende Medlemstal. De gamle døde, og de unge brød sig ikke om at træde ind. Man saa vel temmelig snart, at der var noget galt, men forstod aabenbart ikke den dybere liggende Aarsag. Meget hurtigt kom man dog paa det rene med, at det Særpræg, man ved de nye Loves Ikrafttræden havde ønsket at give Lavet som Samlingssted for de Mestre, der havde af­ lagt Fagprøve, ikke kunde holdes, hvis man i det hele taget vilde have nye Medlemmer ind. At gøre Prøven lettere og mindre kostbar, hvilken Mulig­ hed man først undersøgte, førte intet til. Tilbage blev da kun at optage Medlemmer uden den i Lovene ommeldte Prøve, og det begyndte man med fra 1866. Det var det første Brud med det gamle. Et andet af mindre Betydning gjordes ved 1871 at ophæve Medlemmer-