MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 1 1 8 — at den, der aflagde Mesterprøve, tillige fik samme Rettigheder som en Svend. Mesterstykkerne burde underkastes en Reform, saa at de kunde udføres hurtigere og billigere. Enhver Svend, der havde arbejdet som saadan i 8 Aar, eller efter at have opnaaet 30 Aars Alderen i 4 Aar, skulde være berettiget til uden Prøves Aflæggelse at faa Borgerskab som Frimester, og i Udøvelsen af sin Profession at benytte sig af en Lærlings Hjælp, samt efter 8 Aars Forløb at arbejde med en Svend. Selv disse ret maadeholdne Forslag faldt dog i høj Grad Haandværkerstanden for Brystet. Den samlede sig med Haand­ værkerforeningen som Mellemled til en kraftig Protest. Sagen var, at man saa i Grunden mere i Betænkningen, end der laa i den. Man havde ventet Næringsfrihed og be­ væbnet sig mod den. I Virkeligheden blev »Haandværker- standens Bemærkninger«, der indgaves til Borgerrepræsen­ tationen 1848 1), da ogsaa kun en Kamp mod Vejrmøller. Gaar man de enkelte Oldermænds Bemærkninger igennem, viser det sig, at de foruden nogle Stiklerier til Kommissionen paa Grund af dens formentlige Mangel paa Sagkundskab, nærmest kun indeholder rent formelle Indvendinger. Det eneste af Komitéens Indstillingspunkter, der ivredes alvorligt imod fra samtlige Lavs Side, var Genoprettelse af *) Haandværkerstandens Bemærkninger ved den i 1840 udnævnte Comitees Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene samt de dermed beslægtede Næringsveje i Kjøbenhavn, indsendte til Borgerrepræsenta­ tionen af Oldermændene paa Standens Vegne. Kjøbenhavn. Paa Haand- værkerforeningens Forlag. 1848 .

Made with