MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— H 7 —

atter Reformtrangen, og Lysten til at komme Lavsvæsenet tillivs, udbredtes i vide Krese. Spørgsmaalet affødte 1835 en livlig Meningsudveksling i Stænderforsamlingerne, og i de efterfølgende Aar en fyldig Diskussion i Pressen og i mange Pjecer. Den 1838 stiftede Industriforening i Kjøbenhavn stillede sig i alt væsentligt paa Næringsfrihedens Side, og det samme var gennemgaaende Tilfældet med den Del af Borger­ standen, der ikke var Haandværkere. Ved kongelig Resolution af 3. April 1840 blev der af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse nedsat en Komité til Under­ søgelse af Stadens Lavs- og Korporationsvæsen, og dermed var Signalet til en lang Kampperiode givet. Haandværkerne sluttede sig sammen og stiftede 1840 »Haandværkerforeningen«, der blev Hovedkvarteret for Næ­ ringsfrihedens Modstandere. Det kunde ikke undgaas, at den stærke Stemning mod Lavene, omvendt maatte vække ligesaa kraftig Følelse for dem paa modsat Side. Som naturligt var, holdt Haandværkerne paa deres Rettigheder og gjorde dem gældende paa det kraf­ tigste. Maaske har Lavsprocesserne og Lavsforfølgelserne i ingen anden Periode af vort Haandværks Historie været tal­ rigere end netop i Fyrrerne. Det Resultat, den nedsatte Komité naaede med Hensyn til Lavsvæsenets Reform, var dog saare magert. Den 25de Oktober 1847 afgaves Betænkningen, hvis væsentligste Indstillingspunkter, vedrørende de bestaaende Lav, gik ud paa, at det skulde være enhver tilladt at aflægge Mesterprøve uden i Forvejen at have gjort Svendestykke, og