MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 5 —

var den første særlig Malernes og den sidste Guldsmedenes Helgen. Fra 1497 er der bevaret en Skraa, som det kan have sin Interesse at se lidt nøjere paa, for derved at blive kendt med den ældste danske Malerorganisation 1). Enhver Svend, der vilde være selvstændig og optages i Lavet, måatte et Aar forinden have tjent en Mester, være ægte født og i Optagelsespenge betale to Gylden til Styrkelse af Lavets Gudstjeneste og Broderskab, foruden en dansk Gylden til Raadet. Endvidere maatte han ved sin Optagelse give Lavets Brødre og Søstre en »Kost« »also wonlick ys yn der broderscop vnde ampte«. Giftede han sig imidlertid med en Mesters Datter, slap han med en Gylden til Lavet samt en Tønde 01 ; var det en Enke indenfor Lavet, Valget traf paa, skulde han kun give en »Kost«. Helt fri for Udgifter til Lavet blev den ny indtrædende, i Fald han var Søn af Lavsmester og giftede sig med en Mesterdatter; i saa Fald blev det hele, om man vil, inden­ for Familien. »Friede« Mestersønnen derimod udenfor Lavet, maatte han betale samme Igang, som den, der giftede sig med en Mesterenke. Til Mesterstykket skulde den nyoptagne udføre, hvad Oldermændene paalagde ham, »saaledes som det er Skik i andre Byer«. Mens Arbejdet paa Mesterstykket stod paa,

g C. N yrop : Lavsskraaer. II. 273.

Made with