MalerlavetKjøbenhavn_1622-1902

— 1 0 4 —

Materialer og Arbejdsløn paa et eller andet Stykke Arbejde indenfor Professionen. Mod Fabrikanter og Privilegiehavere fortsattes Kampen fremdeles, men uden Nytte. Der var yderst faa indenfor Maler­ lavet, der slog ind paa nye Baner; særlig forundres man over, at den ny opdukkende Kunst: Lakering paa Blik og Jern, i dette Tidsrum næsten slet ikke blev udnyttet af Malerne, ja Forundringen stiger, naar man ved en Retssag fra 1839 erfarer, at ingen Maler ejede nogen Bliklakererovn. A f større Maler­ virksomheder fandtes ikke mange. Hans Carsten Holmer , der flere Gange var Oldermand, var en af de faa, der havde mange Svende. En større Forretning dreves ogsaa af S. Hambro, der 1830 begyndte paa en Voxdugsfabrik. Ellers klager Malerne over, at Faget efterhaanden var skrumpet ind til næsten kun at omfatte Dekorationsmaling. Blikkenslagerne havde erobret Bliklakeringen, Vognfabrikkerne Vognenes Maling og Lakering, og det indrømmes 1839 af Lavet selv under en Retssag, at ingen af Mestrene havde nogen Øvelse i at lakere eller dekorere Møbler. En særlig Specialitet, nemlig Rullegardinsfabrikationen, synes dog at være dreven af flere. Der nævnes saaledes Mestrene A. Kruse , Ehrencron og Harboe. Ogsaa Tapettilvirkningen synes at have tilhørt Malerne. Mestrene Hammer, Holmer og Berg havde smaa Fabrikker med Haandpresser, hvorimod den af Portrætmaler Fraenckel anlagte Fabrik var af større Omfang. I det Hele var der dog kun faa Forretninger af Betyd­ ning. Resten var temmelig smaa og temmelig almindelige