MagasinDuNord_1868-1943

det. Ekspeditricen, der var mere Engel end Menne­ ske, spurgte, om hun ikke havde bare en lillebitte Prøve af det hjemme. Men det havde hun ikke. Hundrede nye Stoffer blev hentet frem, og den Gamle saa paa dem, befølte dem og rystede paa H o ­ vedet. D e var for tynde, de var for tykke, de var for røde, de var ikke røde nok; det var stadig ikke det. — Men maaske skulde vi se blandt Resterne — foreslog Englen — det vil sige, det kommer jo an paa, hvor meget Fruen skal bruge. Morlillen holdt sine to Pegefingre ca. 10 Centi­ meter fra hinanden. — Aark, sagde hun — jeg kan godt nøjes med en Rest, for det er kun til en ganske lille Dukke­ kjole men jeg vil ikke have noget af det her moderne Stads! Ingen Rynker viste sig paa Englens Ansigt. — Naa, Fruen ønsker et gammeldags Stof, sagde hun beredvilligt.

O g hentede hundrede nye Stofruller. O g deri­ blandt fandt Kunden, hvad hun søgte. Hun kneb Pegefingrene lidt tættere sammen ved den endelige Udmaaling og mente, at hun nok kunde nøjes med 8 Centimeter. Hvad hun fik. Ungdommen kommer stormende og vil have Badetøj, Lejrudstyr, Golfbolde, Ski, Ridetøj — det er der alt sammen, Magasin er løbet med Tiden og har alt, hvad en sporty Ungdom kan gøre Krav paa. D e, der vil holde Tiden i stram Tømme, var fornærmede paa Bremerholm, de vilde have et lukket Østergade med smalle Gyder, som de var vant til. — D ette forandrede deres Bybillede, og de talte omtrent som den lærde Kineser fra det fjerde Aarhundrede, der sagde: Hsi Chih bøjer sit Hoved og meddeler, at den herskende Forvirring nu har naaet sit Højdepunkt!