MagasinDuNord_1868-1943

I TIDENS LØB A f Edith Rode

mig, at Magasin du Nord kun var tolv Aar ældre end jeg selv, vilde jeg maaske nok have syntes, at tolv Aar da ogsaa var mange, mange Aar, men dog ikke saa mange, at jeg vilde have været beæret, hver Gang jeg traadte over dets Tærskel. O g det var jeg! N u ved jeg ganske vist ikke mere, om det havde en Tærskel, for jeg kan aldrig huske, hvordan T in­ gene har set ud. Saadan som de ser ud nu, fortræn­ ger de alle Erindringsbilleder, og hvis det er tro­ fast at kunne huske en Bygnings eller en Gades Før og Nu , er jeg troløs. Men Stemningen fra dengang husker jeg, og ogsaa at jeg, selvom jeg ikke, som den lille Pige

A T være med i Tidens Løb er at være nng. Det, der er leveudygtigt, er gammelt og X JL falder fra, for Tiden løber stærkt! Den er et løjerligt Begreb, Tiden. Den kan nok maales med et Ur og vel ogsaa med anden Meka­ nik, men i det menneskelige Sind kan ganske ens Tidsrum føles saa lange som et langt Menneskeliv og saa korte som Øjeblikke. Og Institutioner, der i Ens Barndom forekom ærværdige og med en Patina af Aarhundreder, kan i Ens Alderdom forekomme at være som Æventyr- paladset, der skød op paa en Nat. Hvis Institutio­ nen da har været med i Tidens stærke Løb. Hvis man, da jeg var lille Pige, havde fortalt