MagasinDuNord_1868-1943

menhed; var man saa gammeldags, at man trængte til Kunst, tillodes højest eet Maleri pr. Flade, men det skulde være stort, hænge lavt og være deko­ rativt ved stærke, klingende Farver. A lt dette har vi endnu saa tæt ind paa Livet, at en nøjere Redegørelse er overflødig. V i ved ogsaa, at Funktionalismen havde laant for meget fra Ingeniørtegningerne, at Menneskets indre Væ­ sen ikke kan bringes til at harmonere med en Ver­ den af rene Kvadrater og Kubus’er. T iden gik vi­ dere og gjorde hin Udstilling til Historie, og Men­ neskene tillæmpede det nye efter deres Behov eller forkastede det — uden dog at kunne gaa tilbage til Perioden forud. Der er ganske vist Kunstner­ gemytter, som elsker at male deres Model belyst af Petroleumslampen med de buede Omrids, lig e­ som D igtere og Filmsinstruktører kan vælge den historiske Periode, der behager dem. Men de man­ ges daglige praktiske Problem løses ikke ad senti­ mentale Veje. Man maa erkende, at de nye Stil­ impulser har sejret, ikke ved noget æstetisk Diktat først og fremmest, med ved at stemme overens med Tidsaand og Livsform. Den store Boligudstilling i Forum 1937 var et Vendepunkt. Man saa dér, hvorledes Funktionalis­ men var ved at glide over i en mildere Fase, tak­ ket være en dygtig Indsats af Arkitekter. Publikum saa til sin Beroligelse, at man kan bo moderne uden at skulle støde Knæene paa en matematisk Formverdens skarpe Kanter. Begrebet Hygge vendte tilbage, men i en ny, renlig og spartansk Skikkelse. Forundret saa man, som for første Gang,

hvor smuk en Substans Træ egentlig er, naar den faar Lov at være sig selv. Om det saa var Klaveret, saa var det nu ændret saaledes, at det blev Stuens Pryd. O g Køkkenet i sin hvide, elektrificerede Skik­ kelse var ikke til at kende igen. T idligere havde man forholdt sig overfor In- teriørspørgsmaal som overfor en uafvendelig Skæb­ ne og anskaffet de færdige »Stuer«, Snedkeren havde paa Lager. N u , da de fineste Formbegavel­ ser havde blandet sig i Sagen, steg Interessen for Møbler til Kogepunktet, og den D ag i D ag er Interiørudstillinger sikre paa at samle stort Publi­ kum. Man vil selv vælge og afstemme sine Omgi­ velser, man ved, hvad de betyder for kommende Dages Velvære. Og den nye Stil, som egentlig intet Navn har, staar stadig uantastet som den, der pas­ ser til vore Dages relativt smaa Rum. D en har i disse Aar, hvor Hjemmelivet paa Grund af For­ holdene fik en uventet Opblomstring, vist sin Bru­ gelighed som Dagligdagens fortrolige, personlige Ramme. A t der udenfor den af en naturlig Udvik­ ling formede Smags Ramme grasserer b illige Stil­ efterligninger, lavet sammen i Hast og dog pralen­ de med en kunstigt bibragt Ælde, er ikke i Stand til at ændre Billedet. D et er en frivillig Sag, om man vil færdes i sin egen T id eller være husvild mellem Fortidskulisser. Om man om hundrede Aar vil finde vore Inte­ riører smukke, er det forgæves at spaa om, og det er da ogsaa ret ligegyldigt, men en Beskyldning for Uægthed, Fusk eller Imitation vil ikke kunne ram­ me dem. Jacob Paludan.