MagasinDuNord_1868-1943

de halvfems. Malerier var der i Mængde, ophængt efter den forhaandenværende geometriske Plads’ System, smaa og store som det faldt sig, o g aldrig ombyttede gennem en Menneskealder. Paa Klaverets Laag utallige Fotografier i Mes­ singrammer, der klirrede hver for sin Tone; Bordet, overtæppet, bar Visitkortskaalen og Albums med Fotografier og Postkort, der altid var gode at gribe til, hvis en Konversations Flamme truede med at dale, o g Nakkerne at søge H vile mod hver sin Antimacassar. O g over det hele Lysekronen af Glasprismer, en Frederiksborgmodel, alle Tjeneste­ pigers Fortvivlelse, naar den skulde pudses; da det elektriske Lys brød frem, fik den nye »Lys« i Form af hvide Glasrør med spidse Glødelamper øverst. En Dreng tog naturligvis alt dette for givet og gik ikke rundt og stødte sine æstetiske Nerver, selvom han vel nok havde Fornemmelsen af, at hos nogle Slægtninge var Interiøret ligesom lidt »pænere« end hos andre, men pænt var det, selvom Herreværelset med sin større Saglighed kunde have en løn lig Tiltrækning. Men disse Stuer, der var Rammen om Ibsens Hverdagstragedier, maatte jo ifø lge Livets Love engang have en A fløsning, og et V ink om, hvad Retning Fornyelsen vilde tage, kunde man maaske faa hos de tre førnævnte videnskabelige Herrer — nogen Kunstner, nogen ny Makart, gjorde ialtfald ikke sin Indflydelse gældende. Man kan vel sige, at Støvet efter at være afsløret som Bakteriebærer blev en Sundhedsfjende ligesom de hermetisk luk­ kede Vinduer, og med Udendørslivets Opsving blandt Ungdommen blev der sat Spørgsmaalstegn ved, om Dunkelhed er en nødvendig Forudsætning for Hjemmetrivsel. Støvsugeren blev ganske vist opfundet, men overfor Fotografiernes Hærskarer og Etagerernes Labyrinter var den værdiløs, og der blev ogsaa færre Hænder til at betjene den; sociale Forhold greb ind i T ilgangen paa Hushjælp, og to Domestiker maatte man jo have paa Grund af den lange Rejse fra Køkken til Spisestue gennem en mørk Korridor i Husets Indre. D et hele begyndte at se betænkeligt ud. Og udenfor, i det kommercielle Liv, hørtes der Tale om den moderne Skønhed, det bares og hen­ sigtsmæssiges Fortryllelse. Ja, Maskinen var alle­ rede forlængst blevet prist som det nye Aarhundre- des Aabenbaring, men der var blevet hysset. N a ­ turvidenskaben og bag den igen Matematiken greb

Billedetforoven og paa foregaaende Side viser typiske Interiører fra Klunketiden. Foto: Dansk Folkemusaum.

knægten en Egehjort, Spytbakken en Skildpadde, Ølkruset er en Munk, som bliver halshugget, hver Gang man aabner Laaget, Standuret en Model af et Lokomotiv ... N ok , nok! V i nulevende har dog ingen Forbin­ delse med Makart-Tidens Højkonjunktur. Derimod er vi mange, som ganske nøje husker dens danske T illempning under Chr. 9. A lm indeligvis var den præget af en vis Skræk for Lys, om Vinteren søgte man at potensere Hyggen ved svære, røde Gardiner, der tog Livet af den sparsomme Sol, men efter Foraarsrengøringen gav man op og tog de hvide frem. Paa portiéreskjulte Vægge hang Bronzebak­ ker over en dødt stirrende Gipsbuste af en efter­ følgelsesværdig Oldefader, Kakkelovnen tjente som uhyre Fodstykke for en lille, gerne religiøs Skulp­ tur. Etagerer som smaa Husaltre var der, ofte op- bygget af brugte sortlakerede Garntrisser, Stolene kunde ligne stejlende Heste med de nedhængende Klunkeprydelser som B idsler; magelige var de ikke, men det var heller ikke Meningen — man skulde styrke Rygraden ved at sidde rank, og det gjorde min Bedstemoder da ogsaa, til hun var godt over

40