MagasinDuNord_1868-1943

» M A G A S Æ N G « A f Mogens Lorentzen

J EG var forleden ude o g gaa Tur med en Dame; hun hed Søster og var fire Aar. Hun havde A ftenen forinden været i Teatret for første Gang i sit lille Liv og havde set selveste »Genbo­ erne«, og hendes Hjerne arbejdede derfor vedhol­ dende paa hele Turen gennem Byen med det indvik­ lede Dobbeltspil mellem Realitet og Fiktion ... dette altsaa, at de virkelige Mennesker, hun havde set gaa lyslevende rundt oppe paa Scenen, kun var Skuespillere, som i Stykket livagtigt fremstillede Mennesker, der egentlig slet ikke eksisterede. Jeg forsøgte ned gennem hele »Strøget« at skaffe hen­ de fast Bund under Fødderne i en Forklaring, men forgæves, da hun pludselig pegede op paa et af »Magasin«s Udstillingsvinduer ud mod Bre- merholm og med lidt højtidelig stille Stemme sagde: »Men hvad er nu det for nogen Skuespillere?« Der stod en fem-seks Herrer inde bag Vinduet,

i Efteraarshabitter, klædt paa til Regn, Jagt eller Selskabelighed ... kort sagt til al Slags Strabadser. D e stod som paa en Scene, smilende og gestiku­ lerende, ganske som levende Mennesker; de var kønne, fejlfri, formelle og billige ... ganske som de Voksmannequiner, man kan møde i den virke­ lige Verden, paa Udendørssiden af Butiksruden. Er det vel underligt, at Barnet tog fejl? D et kan til Tider være vanskeligt nok selv for os gamle, drevne Rotter at skelne mellem Komediespil og Ægthed. Efter en god Film synes Gaden udenfor at være helt uvirkelig. Søster var ganske grebet af Synet, og jeg maatte fable en Historie sammen om de seks Herrers Hændelser. Jeg følte m ig meddelagtig i den lille Piges For­ undring. Et V ift af min egen Barndom gik gennem m ig og bragte m ig til at tænke paa, hvordan vi to gam le Københavnere fra den inderste indre By ...

33