MagasinDuNord_1868-1943

Nu kom en helt empirelignende Mode frem, Ne­ derdelen blev glat og saa snæver, at man maatte tage ganske smaa Skridt for ikke at sprænge det stramme Hylster. Der var Damer, som lænkede Anklerne sammen med en tynd Guldkæde for ikke at komme for Skade at tage uovervejede lange Skridt. Hattene blev mægtige, flade Møllehjul, svævende ovenpaa enValk af forlorent Haar. Saa stærkt reagerede man overfor Suffragettetidens alt for maskuline Paaklædning. 1911 dukkede Bukseskørterne op, »jupe-culotte«. Enkelte danske Modehuse lancerede denne Nyhed, som vakte en Storm af Forargelse og ikke slog an. Efter vor Tids Begreber var Buksedragten meget ærbar, men Tiden var blot ikke moden til den endnu. Der skulde gaa henved 25 Aar, før Kvinderne fik Mod til at erobre ogsaa denne Del af Mandsdragten. Da Buksemoden ikke slog igennem, maatte man paa anden Vis søge at skaffe Kvinderne større Bevægelsesfrihed, og man fandt paa at slidse Kjo­ len op forneden. Korsettet forsvandt fuldstændigt, og med det den ranke Holdning, der før havde været et eftertragtet og ofte under Taarer tilkæm­ pet Ideal. Nu skulde Holdningen være myg og bøjelig, med rund Ryg og fremskudt Mave. Af københavnske Vittighedstegninger fra den Tid faar man et levende Indtryk af den Kvindetype, som da blev betragtet som Indbegrebet af Skønhed og Elegance. 1914—15 skiftede Moden igen og søgte sin Fornyelse i Rococotiden. I det hele taget er Mode­ nyheder kun sjældent virkelige Nyskabelser, de er for det meste kun det gamle serveret paa en ny

Buksedragt fra 19 12.

Damer udviste sandt Heltemod ved deres dristige Frigjorthed. Efter Midten af det 19. Aarhundrede be­ gyndte England at gøre Frankrig Rangen stridig som Modens Hjemland. Det staar i nøje Forbin­ delse med Englands voksende politiske og økono­ miske Magt. Moden har til alle Tider været be­ stemt af den førende Stormagt. Naar Kvindedrag­ ten saaledes blev praktisk og enkel skyldes det for

Maade. Ved første Verdenskrigs Begyndelse havde Dragten vid, ryn­ ket Nederdel med mange Flæser og en høj, opstaaende Krave i Nakken. Krinolinen dukkede frem igen. Den er et af de mest uudrydde­ lige Fænomener i Modens Historie. Den var fremme under Renaissan- cen, da det stive Fiskebensstel kald­ tes vertugade, vertugardien, d. v. s. Dydens Beskytter. Under Rococoen var den Mode igen og bar det noget ugalante Navn panier — Hønsekurv, og paa Victoriatiden midt i det 19. Aarhundrede havde den sin tredie Glansperiode som

en stor Del de sportsbegejstrede Englændere. Ogsaa Kampen for Kvindens sociale Frigørelse blev jo startet i England. Grundlaget for den moderne Dragt blev skabt alle­ rede i Slutningen af det 19. Aar­ hundrede — men naturligvis er Ud­ viklingen ikke skredet jævnt frem­ ad. Det er Modens Væsen at svinge fra en Yderlighed til en anden. Reaktionen viste sig første Gang 1908 . — Efter Tournurens For­ svinden i Firserne havde Kjolerne haft store posede Skinkeærmer, smal Talje og lang, klokkeformet Nederdel, syet i mange Bredder.

Da Garqonne-Moden var paa sit højeste.

28