MagasinDuNord_1868-1943

Rigsadmiral Bjelkes Gaard (opjørt 1661 ), senere Holsteins Paine, Hotel Grand du Nord.

den — et Indhug i Enklavens Helhed. Men som det kongeligt mærkede Sigil ogSymbol paaMajestæ­ tens Gunst og Bevaagenhed laa altsaa Torvet kom­ plet og stilrent gennem treAarhundreder. Den sidste Ulempe fra Hallandsaas’ agrariske Forhistorie for­ svandt, da det omkring Aar 1700 blev forbudt —■ som forhen! — at drive Hestemarked omkring Krindsen samt her at holde Marked med smaa Torveboder, et Privilegium for Militæretatens Kvin­ der. Nu afholdtes ved Krindsen Ridderspil, og si­ denhen, i Rangens og Hofetikettens fornemme Kø­ benhavn og i Parykkernes og Pragtkaardernes Pe­ riode, gik højtideligt over Torvet de kongelige Corteger med forgyldte Karosser. Og helt op i Klunketidens København bevaredes Mindet om Majestætens Naade overfor det ærværdige Torv, ikke mindst naar den venlige borgerlige Konge, Christian den 9 de, spadserede hen langs Torvets Fliserække, ledsaget af sine Døtre eller af Czaren af Rusland og Kong Georg. — Men med Udstillingsaaret i 1888 begyndte det første Skred over det gamle Kongens København. Det nye Udsyn, der greb vor Hovedstad ved det store Fremmedbesøg ude fra Europa, og det øgede Kendskab til Tidens ilsomme Teknik rejste vor Industri og Handel til nyt Initiativ og Foretag­

Fra Yingaardstræde drejede Torvets Profilræk­ ke brat over til Harsdorffs skønne Bygning i ædel Empire-Stil, det Erichsenske Palæ, (nu Handels­ banken) og som byggedes efter Branden i 1795 af Hofagent Erik Erichsen, den store Handels- og Ka­ pertids førende Rigmand og Matador. Og tæt op hertil laa, indtil den nye Skueplads rejstes i 1874, det gamle kongelige Teater med sin Rygside ud mod den veritable endnu ikke tilkastede Holmens Kanal. Herfra afsluttedes Torvets monumentale Femkant med kongelig Majestæts og Bremerholms lave Sejlhus-Længe, det saakaldte Gjethus. Og en­ delig fulgte — som Nabo til Harsdorffs skønne og stilrene Privatbolig — Gyldenløves herlige Palæ, det nuværende Charlottenborg, et af Barok­ tidens ædleste og navnkundigste Klenodier. — Nyhavn blev først udgravet i 1673 og er i vore Dage det vigtigste Aandehul ud til Havnens friske Briser ind over det saa regelret byggede Torv. Men Hemmeligheden ved den pompøse Majestæt, der præger dette mægtige Areal — der vistnok er en af de vældigste aabne Pladser i Europa, — var dets fuldkomne lukkede Profil af lutter statelige Bygninger. Først i vore Bedsteforældres Tid gjorde Aabningen af den brede Passage op gennem Hol­ mens Kanal — efter den gamle Skueplads’Forsvin­

2 0