MagasinDuNord_1868-1943

Det genopstandne Kongens Nytorv A f Otto Rung D e lidt ældre Københavnere husker den gamle I Revu-Vise om, at »i Lille Kongensgade, der boede Biskop Absalon«, og »at en Gang, da han i Bræddehytten tog en The med Rom, sa’e Bispen noget om:

kaldtes Skarnholm. Først langt ind i den oldenborg­ ske Kongerækkes Dage blev Kongens Nytorv til. Det var Enevælden, der efter den stolte Belej­ ringstid skænkede vor Hovedstad sit Fribrev og de borgerlige Privilegier, og det var de suveræne Ene­ voldskonger, som gav den fornemme Residensstad sit Adelsmærke ved dette Nye Kongens Torv, der prægedes som selve Majestætens allernaadigste Vaabensegl paa den øde Plads, som skilte den gamle Voldby fra Frederik den 3 dies nye noble Kvarter, kaldt Frederiksstaden : — et Net af snor­ lige Gader, der rakte sig helt ud til Citadellet og Christian den 4des Nyboder. Den gamle Østerport forsvandt fra sin aarhundredegamle Plads paa Hallandsaas ud for Husrækken, der skilte Lille Kongensgade fra Hovedstrøggaden, Østergade. Og som Majestætens Emblem i det nye Kongstorv op- rejstes midt i Pladsens cirkelrunde og beplantede » Spadserehave«, der siden og helt op til vore Dage kaldtes »Krindsen«, — i 1688 Christian den 5 tes 77

Hør Hallandsaas staar tom. Kom, lad os bygge København paa de Par Tønder Land. Der maa dog gøres noget for vor Middelstand«. Men det uforgængelige Københavner-Vid over­ drev ikke lidt! Paa Absalons Tid var Hallandsaas et sumpet Engdrag, og Sognebønderne fra den æld­ ste Landsby omkring Gammel Torv og St. Clemens Kirke græssede deres Kvæg her paa den øde Stræk­ ning ned til Stranden ud mod Bremerholm. Og siden, i den første Købstadstid, var her blot et Mo­ rads og en Art Losseplads for Bispebyen, Havn, ligesom paa den lille 0 ude i Kalveboderne, der