MælkerietEnigheden_1897-1947

havde ikke megen Uddannelse overhovedet, og slet ikke forret- ningsmæssig.Men han var en selfmade Mand, med ualmindelige Evner, klog og besindig og med en solid Dømmekraft. Man har det Indtryk, at han gik meget nødigt til Værket. Han havde vist, at han kunde organisere Arbejdsmændene, men Koopera­ tion, som han til Nød kendte af Navn, hvorledes vilde det gaa? Og saa viste det sig, at denne store Agitator, som han var, til­ lige forstod den Kunst at faa et kooperativt Foretagende til at gaa. Det skal villigt erkendes, at han og Arbejdsmandsfor­ bundet ikke var saa heldig med Overtagelsen af Svendborg Margarinefabrik. Men det gør ikke hans Ære af »Enigheden«s Sukces mindre. Og Ære tilkommer han. Der er ingen Tvivl om, at da Selskabet først var en Kendsgerning, blev Læsset i høj Grad trukket per­ sonligt af Formanden Lyngsie. Det var ham, der maatte klare Grejerne med de Haandværkere, der var Leverandører, men ingen Penge kunde faa. Det var ogsaa ham, der maatte skaffe Penge. Skønt han var en af de haardeste Polemikere og An­ gribere i vort Land, havde han en sjælden Evne til at vinde Mennesker. Og det reddede »Enigheden« i de første Maaneder. Men han ejede ogsaa Klogskab og Fremsyn. Han saa, at »Enig­ heden«, hvis Foretagendet skulde staa helt alene, vilde blive en lille Vantrivning uden de store Fremtidsmuligheder. Dristigt og hensynsløst indledede han Forhandlinger med et »kapi­ talistisk« Selskab og gennemførte trods forbitret, ja næsten hadefuld Modstand paa Generalforsamlingen Samarbejdet med Det danske Mælke-Compagni. Som han var i denne Situation, har han i Aarenes Løb været »Enigheden« en god Mand. Hvis dette Selskab skylder nogen Enkeltmand noget, er det Lyngsie. Og det skylder ham den højeste Anerkendelse og den varmeste Tak. Uden ham vilde »Enigheden« ikke være blevet det, den er. 42