MælkerietEnigheden_1897-1947

Det siger sig selv, at et saadant Forhold godt kunde give Anled­ ning til visse Gnidninger mellem Ledelsen og Arbejderne baade ved Generalforsamlingerne og i det daglige Liv. Man har jo før set, at enkelte Arbejdergrupper ved meningsløse Fordringer, som ikke stilledes til private Arbejdsgivere, har vanskeliggjort Ledelsen af Arbejderforetagender. For »Enigheden«s Vedkom­ mende kan noget saadant ikke siges at have været Tilfældet. Der har som i enhver Virksomhed været Uoverensstemmelser. Der har været Kritik, til Tider stærk Kritik paa Generalforsam­ lingerne. Men det har ordnet sig altsammen. Det er ligesom de skiftende Arbejdere i Aarenes Løb har haft Følelsen af deres Ansvar baade overfor Selskabet, »deres eget Selskab«, og over­ for den forbrugende Befolkning. Naar det er lykkedes at skabe et saa godt Forhold, skyldes det vel i første Række, at »Enigheden«s Virksomhed sikkert er en af Byens bedste Arbejdspladser. Man ser det bedst deraf, at Arbejderne bliver længe paa Virksomheden. Det hører til Sjæl­ denhederne, at en Mand er utilfreds og forlader Arbejdet, og ligeledes er det en Undtagelse, at en af Personalet afskediges paa Grund af Efterladenhed og Forsømmelse. Der er ved Jubi­ læet ikke færre end 142, der har arbejdet paa »Enigheden« 25 Aar og derover. Virksomheden har for Tiden fra Direktør til den yngste Mælke­ assistent et Personale, der ialt tæller 701 Personer, deraf er 106 Kvinder. I Aaret 1945 udbetaltes 4,2 Mill. Kr. i Arbejdsløn. Det er meget store Tal. Da Selskabet begyndte, var Lønnings­ kontoen det første Aar 1898 kun 108.600 Kr. »Enigheden«s Bestræbelser for at skabe gode Forhold for Per­ sonalet viser sig paa mange Maader. Et oprettet Hjælpefond for Selskabets Arbejdere og Funktionærer raader over Præfe­ renceaktier i Selskabet til et Beløb af Kr. 133.000, og Udbyttet af disse Aktier anvendes til at yde en ekstra Hjælp til de af 36

Made with