MælkerietEnigheden_1897-1947

I Begyndelsen af Trediverne blev der dog indført en Metode, som i Virkeligheden var epokegørende. Det var Stassaniserin- gen af Mælken. Pasteuriseringen, en Opfindelse af den store franske Læge Pasteur, var et mægtigt Fremskridt, men man var klar over, at Mælken ogsaa tabte noget derved. Den raa Mælk var mere velsmagende, medens pasteuriseret Mælk ikke var i Besiddelse af den samme Friskhed. Mange føjede til, at den naturlige, ubehandlede Mælk ogsaa havde Egenskaber, som Naturens egne Produkter altid har frem for andre. Først efter Opdagelsen af Vitaminerne og efter at have stu­ deret deres Nyttevirkning kom man til den Erkendelse, at pa­ steuriseret Mælk ikke var det fuldendte Produkt, man troede, og i hvert Fald ikke var fejlfrit. Man fandt nemlig, at en stor Del af de for den menneskelige Organisme saa uundværlige Vitaminer blev ødelagt af Pasteuriseringen, og raa Mælk inde­ holder mange Vitaminer. En italiensk Læge, Dr. Stassano, op­ fandt da en Metode, der bestaar i en hurtig Opvarmning og hurtig Afkøling af Mælken, udbredt i tynde Lag, hvorved Bak­ terierne dræbes, men næsten alle Vitaminer bevares. Hvad dette betyder for Almensundheden, behøver ikke nær­ mere at belyses. »Enigheden« indførte som det første Mejeri i Danmark denne nye Metode, Stassaniseringen, og høstede megen Anerkendelse derfor. Nu er Metoden indført overalt som værende den i enhver Henseende bedste. Ellers er Hovedbegivenhederne i den anden 25Aars-Periode to. I Begyndelsen Indretningen af Lautrupgaard som moderne Børnemælksgaard og ved Afslutningen Gennemførelsen af den københavnske Mælkeordning. Begge disse Ting, hvoraf den sidste var af næsten revolutionerende Betydning, er af saa stor Indvirkning paa Virksomhedens Liv, at de omtales udførligt i selvstændige Afsnit. ★ 3 33

Made with