MælkerietEnigheden_1897-1947

ikke var saa faa i København, og som havde store Kohold. Køerne kom aldrig i frisk Luft, Staldene fandtes ofte paa 1. Sal i en Bagbygning, som Regel uden Lys og Luft og var derfor svinske, ja nærmest uhumske. Enkelte af den nærmeste Om­ egns Bønder kørte ind til Byen med deres overskydende Mælk til Salg paa Torvet eller til en fast Høker, der ogsaa var Mælke­ handler. Ved Midten af Aarhundredet blev Bøndernes Levering af Mælk til Byen den overvejende. Grundprisen blev for dyr til et primi­ tivt Kohold i Byen, og Befolkningen blev for talrig til at kunne nøjes med Byens egen Produktion. Saa voksede da Tilførselen udefra, men samtidig blev Spørgsmaalet omMælkens Kvalitet sat paa Dagsordenen.

Mælk er Mælk, var man maaske den Gang tilbøjelig til at sige. I vor Tid ved vi, at Mælk er flere Ting. Mælk er ogsaa Fløde, og man kan skumme den mere eller mindre. Mælk har ogsaa noget, der hedder Fedtprocent, som kan variere overordentlig og er afgørende for dens Næringsværdi. Men endelig kan der ogsaa tilsættes Mælken uvedkommende Stoffer, f. Eks. Vand, som naturligvis forringer Værdien, men forøger Sælgerens Fortjeneste. I et lille Aarsskrift, som udkom i København i Tresserne, en Slags Datidens »Blæksprutte« finder vi den gengivne Serie Teg­ ninger, der skal være en Satire over de forskellige Faktorers Tendens til Mælkeforfalskning. I Sundhedsvedtægt og Love havde man dengang ingen Be-

fjøbenfyamifFe ZHcelf i gamle Dage

€ n f)tftorie meb BtUeber om ben

3 . MEIERSKEN „3 e g uilbe faa gjerne foræ re min Kjæ= refte, Kubffen, et Ufyr til H y taar, ber= for tænfer jeg nof at funne fomme en lille C a a r Danb i Biælfen. Kjøben* bannerne er f’gu febe nof iforueien."

4 . FLØDEKUDSKEN „BTeierffen, min Kjærefte, ffulbe b

1. FORPAGTEREN „D et er nogle ganffe ubmærfebe Køer, fjerffabet b a r; —en Smule Danb i ben afffummebe DTælf og noget afffummet B iæ lf i ben føbe, fan faamæn iffe ffabe bet Bingefte!"

2. FORPAGTERKONEN „BTin DTanb uil albrig gine p enge til Kaffebønner og berfor fynes jeg gobt, jeg fan fomme libt Danb i ben beilig febe BTælf; ber er altib tjent til Kaffe."

15

14