Løveapoteket 1620-1920

6

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

en Enhjørning, et Dyr, hvis vældige Kraft ikke svarer til dets Legemsstør­ relse, som Isodorus siger. Det er meget vildt og vredladent, saa at ingen Jæ­ ger kan fange det med Magt. Men man fanger det, som Isodorus og Jako- bus beretter, ved en kysk Jomfrus Hjælp. Lader man en saadan sætte sig i Skoven, saa glemmer Enhjørningen, naar den kommer, hele sit Raseri og

Officin (bagerste Del).

ærer det kyske jomfruelige Legemes Renhed derved, at det lægger sit Hoved i dets Skød og sover ind. Da fanger Jægeren d e t ---------Naar man ret be­ tænker denne Fangstmetode med den kyske Jomfru i Skoven, synes den sna­ rere opfundet af Jægerne end af Lægerne, men disse har utvivlsomt lige op mod den Tid, da Løveapoteket blev til, troet paa eller set deres Fordel ved at lade som de troede paa Historien. Men helt uden om de brave Mænd, der har været Indehavere af Løveapo­ teket, vilde nu ingen Forfatter komme, maaske endnu mindre uden om en af deres Medhjælpere. Fra 1791 — 1805 ejedes Løveapoteket af J. L. G. Man- they, som var Professor i Kemi og Direktør for Den kongelige Porcellains- fabrik. Det er en kendt Sag, at alle den gamle Tids Kemilærere kom fra Apo-