Løveapoteket 1620-1920

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN

I 2

J KKE alene i de gamle Tider, hvorom der i foranstaaende er mindet, men helt hen i den Tid, da Farmaciens nuværende Ældste var Lærlinge, var ethvert Apotek i sig en hel farmacevtisk Verden, der varetog Planters Indsamling, Kemikaliers Fremstilling og alle Præparationer indtil det helt færdige Lægemiddel overraktes Forbrugeren. Videnskabens og Teknikens Fremskridt bragte efterhaanden følelige For­ andringer heri. En T id lang var det vel kun økonomiske Synspunkter, der fik en Apoteker til at forsyne sig andet Steds fra; han lærte, at han billigere kunde købe snart det ene, snart det andet fra en Fabrik, end han kunde lave sit Forbrug i sit eget Laboratorium. Men tilsidst blev Prisspørgsmaalet ikke det ene afgørende. Der fremkom saa meget nyt, som krævede enten saa om­ fattende et Apparat eller saa speciel en Teknik, at dets Fremstilling med Rette kunde siges at ligge udenfor det enkelte Apoteks Virkefelt. Hvorledes Udviklingen foregik fremgaar klart af en Artikel i ,,Archiv for Chemi og Pharmaci" ( i . Aug. 1918) , hvori det hedder: „Videnskabens Udvik­ ling overfor materia medica har gjort vor Viden paa disse Omraader og der­ med vore Fordringer mange Gange større, end de var for nogle Aar tilbage . . . alt dette har haft til Følge, at en Mængde Præparater er gledet Apotekerne af Hænde, da disse ikke kan magte Standardisering og lignende vidtdrevne Bestemmelser. “ Det var Forstaaelsen af disse Forhold, der i 1909 medførte, at den til Apoteket knyttede „Løvens kemiske Fabrik" ved Apotekerne Kongsted og Antons indrettede et farmokofysiologisk og et bakteriologisk Laboratorium med Dr. P. Liebmann og nuværende Overlæge Dr. med. K. Schroeder som Ledere. Hensigten med Oprettelsen af det farmokofysiologiske Laboratorium