LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

ANDET AFSNIT: 17 7 0— 18 1 2 47 alt havde levet en Del Aar i Ægteskab og havde Børn, maatte Enken siges at have Adgang til Pension af Postkassen, og det vilde da være i dennes Interesse strax at træde i Mandens Sted og gjøre Indskud i Enkekassen for ham paa den Betingelse, at Manden udstedte Obligation for Gjælden og Enken for det Beløb, for hvilket der ej opnaaedes Dækning i Mandens Bo. Den før omtalte i Aaret 1776 indførte Ordning med Hensyn til svage­ lige Betjente, der overtoges paa Finantskollegiets Risiko, foreslaas opretholdt, dog med den Modifikation, at Postkassen træder i Kollegiets Sted, da det netop maa siges at være dennes Opgave at befri den almindelige Kasse for Enke-Pensioner, naar disse da ikke ere at anse som Belønninger for en Mands særlige Fortjenester af Staten. Tillige foreslaas Ordningen udstrakt til alle dem, som efter de antagne Grundsætninger have Adgang til at vente Pension for deres Enker og derfor anses at være pligtige til at gjøre Indskud i Enkekassen. Da Personer over 60 Aar ikke kunne indtræde i Enkekassen, bør deres Enker pensioneres af Postkassen, men disses Tal vilde ikke blive stort, idet kun sjeldent Giftermaal vil indgaas i saa høj Alder, og da der bør sættes en Frist for alt gifte til at indtræde i Enkekassen, vil Pensioner etter Mænd, som ved den foreslaaede Forordnings Fremkomst allerede vare over 60 Aar, kun mærkes en kortere Tid. Saaledes var Indstillingen. Enkekassens Direktion tiltraadte nu i det hele og store denne som stemmende med dens egen Anskuelse at Sagen. I det den 25 September 1786 afgivne Kommissionsvotum indstillede derfor Enkekassen for sit Vedkommende hin Ordning til Vedtagelse med føl­ gende Modifikationer: Lige med de foreslaaede Betjente, formuende som uformuende, bør stilles samtlige i de kgl. Departementer ansatte Fuldmægtige, Cancellister, Copister og Skrivere, samt de kgl. Hof- og Staldetats Betjente, uagtet de ikke have kgl. Bestalling. Naar dernæst en Mand er ganske ude at Stand til at gjøre Indskud i Enkekassen og dette præsteres af Postkassen, bør den almindelige Bestemmelse om Pensionens Størrelse ej følges, men det maa overlades til Kongen for hvert enkelt Tilfælde at bestemme, hvor stor Enkepensionen skal være. Endvidere bør alle Betjente, hvis Enker aldrig kunne komme til at falde Postkassen til Byrde, befries for Indskudspligten. Dette gjælder, naai der er sikret Enken tilstrækkelig Pension andetstedstra eller tilstrækkeligt Ud­ komme for deres Livstid. Derfor bør Fritagelsen udstrække sig til dem, hvis