LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892
DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 8 4 2— 1 892
1 9 6
for haardt at belægge just den, der falder, med et Formuestab, der slet ikke rammer Modparten, medens Duelstraffen skal ramme begge Duellanter eller den Over levende.* Og i ethvert Tilfælde kunde der ikke her være Tale om et overlagt Kontraktsbrud. Angaaende Virkningen af Selvmord foreslog samme Flertal, at der ikke herved skulde blive Tale om nogen ophævende Virkning, naar Forsikringen var tegnet 5 Aar forinden Selvmordet, idet man herved fik Vished om, at dette ikke var paatænkt, da Forsikringen afsluttedes. Og dernæst antoges det ikke, at en idømt og exekveret Livsstraf ffaltsaa en aldeles ufrivillig Død«) »det vilde være en synderlig Anomali, at Livsforsikkringen blev i Kraft, ikke blot hvis den Dødsdømte benaadedes, men hvis det lykkedes den Dømte eller den Anklagede, før Dommen faldt, ved Flugt at unddrage sig Lovens Straf, eller hvis han omkom under det meest fortvivlede Flugtforsøg .« løvrigt vilde det sikkert yderst sjældent indtræffe, a te n Dødsdømt var forsikret i Anstalten, saa at Udeladelsen af denne Bestemmelse ingen Betydning vilde faa. Hvad Tarifberegningen angik, kunde Udvalget trods nogen Tvivl gaa med til at antage den foreslaaede Rentefod af 2 % halvaarlig, naar der ved Bestemmelsen om de femaarige Opgjørelser tillige fastsattes, at disse ogsaa skulde omfatte Spørgsmaalet om Rigtigheden af denne Forudsætning. Hvad den anden Faktor for Tarifberegningen angik, nemlig den antagne Dødeligheds tavle, havde Udvalget vel anset det for heldigst, at den havde foreligget som Bilag til Lovforslaget i den Skikkelse, hvori den skulde fremtræde i Planen. Men da det dog nu var fastsat, paa hvilket Erfaringsgrundlag den nye Døde lighedstavle skulde bygges, og ikke blot Resultaterne af Erfaringerne sum marisk angivne i Motiverne, men der ogsaa i den senere udkomne foreløbige Beretning var gjort rede for den anvendte Fremgangsmaade, troede Udvalget at kunne akkviescere herved. Dog ansaas det for uheldigt at sige, som i Lov forslaget udtalt, » Erfaringer, der ere indsamlede i danske Forsikkringsanstalter i de sidste 30 Aar«, idet en bestemtere og snævrere Begrænsning var ønskelig. »Vel sees det af Motiverne . . ., at foruden Livsforsikkrings- og Livrenteanstalten selv er der hidtil kun tænkt paa to Anstalter, nemlig den nu ophævede Forsikkrings- anstalt for Værnepligtige og den almindelige Enkekasse; men, foruden at Lovfor slagets Udtryk ikke udelukke Benyttelsen af Erfaringer andetstedsfra, maae vi med Hensyn til den almindelige Enkekasse fremhæve, at, ligesom der i intet Tilfælde bør gives Mændenes Dødelighed i denne Anstalt nogen Anvendelse paa Tariferne for frivillige Forsikkringer, saaledes svækker ogsaa den ubetingede Forsørgelsespligt burde virke opløsende paa Kontrakten, idet
Made with FlippingBook