LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 842 - 1 892

Livsforsikkringer .« Som før omtalt bortfaldt den de ældre Anstalter oprindelig tilstaaede Stempelfrihed ved Stempelforandringen i 1861. Med Hensyn til Paatale af Krav, der nægtes af Anstalten, samt Præ- skriptionsbestemmelser, bibeholdtes de ældre Regler i det Væsentlige. Bestyrelsen bestaar efter Forslaget af 5 Medlemmer, af hvilke et er udnævnt til Formand. I Motiverne anføres som Grund til den kollegiale Bestyrelsesform, der dog ikke udelukker, at hele Ledelsen af den daglige Forretningsgang kan være betroet til en enkelt Mand, at det ved den betyde­ lige Formues Administration og ved Antagelse og Forkastelse af Forsikring­ søgende, særlig i tvivlsomme Tilfælde, vil være heldigst, at flere deltage ningen. Der kræves desuden hyppig dybere videnskabelig Indsigt, særlig med Hen­ syn til den vigtige Opgjørelse af Anstaltens Ansvar; og da dette ikke kan forudsættes at være til Stede hos en Mand, som først og fremmest skal være i Besiddelse af de Egenskaber, der udfordres til den daglige Forretningsledelse, bør han i saadanne Sager kunne raadføre sig med en af flere Mænd sammensat Styrelse, hvor den fornødne Indsigt i flere Retninger kan være tilstrækkeligt repræsenteret. Formuen anbringes i 4 % kgl. Obligationer; men da det for Omsæt­ ningens Skyld ved en eventuel Realisation vilde være mindre heldigt, at Anstaltens Effekter alle vare af samme Beskaffenhed, skal Bestyrelsen med Finansministerens Godkjendelse ogsaa kunne benytte anden Frugtbargjørelse, hvortil i Motiverne knyttes den Bemærkning, at der ved de hidtil skete Udlaan i faste Ejendomme og til Kommuner var bevirket ikke ubetydeligt Gavn for Landet. De nærmere Regler for Anstaltens Virksomhed fastsættes ved en Plan og en Tarif, udstedt af Bestyrelsen med Finantsministeriets Godkjendelseefter de i Forslag bragte Principer. Hvert Aar udgiver Bestyrelsen en trykt Udsigt over Anstaltens Virk­ somhed i det forløbne Aar og foretager dernæst hvert femte Aar en fuld­ stændig Opgjørelse af Anstaltens sandsynlige Ansvar i Henhold til den imellem Deltagerne i Anstalten erfarede Dødelighed, hvilket ligeledes offent- liggjøres. Paa denne Maade bliver det saaledes muligt at opdage, paa hvilke Punkter de til Grund lagte Forudsætninger ikke holde Stik, og i Tide at for­ andre Fejlen, uden at Anstalten nødsages til at paakalde Statens Garanti. I Lovforslaget siges endvidere, at hvis der ved en saadan Opgjørelse skulde vise sig et større Overskud end nødvendigt er til at sikre Anstalten mod Underbalance, skal Anvendelsen af den undværlige Del af Overskudet fastsættes ved Lov.

i Beslut­

Made with