LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

100

1842

STATSGA RAN TERED E FO RSØ RG ELSES-A N STA LTER FØR

\

Dette fandt derimod Sted i de af

paa den engelske Regjerings

F i n l a i s o n

Initiativ udarbejdede Mortalitetslister, der støttede sig paa Erfaringer i det store Antal Forsikringsselskaber i England. Da disse Lister vare benyttede af den engelske Regjering ved en lignende Forsørgelses-Anstalt som den her paa­ tænkte, ansaa Komiteen det rettest at lægge dem til Grund for begge An­ stalters Tarifer. Og skjønt Dødelighedsforholdene i England ikke afvige synderlig fra vore, foreslog den yderligere, at der hvert femte Aar skulde anstilles en Revision af Listerne. Hvad Rentefoden angik, mente man i Modsætning til fremmede Selskaber, der opstillede 3 % , at dette var for lavt, da saavel den lovbestemte som den almindelige Rentefod var 4 % , hvad ogsaa var lagt til Grund ved Enkekassen. Da imidlertid ikke alle indkomne Midler strax og stadig kunde forventes an­ bragte til 4 % , og Indskudstarifen ikke strax kunde forandres ved den mindste Synken af Rentefoden, fraveg Komiteen M e y e r s Forslag om 4 % en Mellemvej, idet 3'/2% blev lagt til Grund for Tarifernes Beregning. Som Numerarie antoges Rigsbankpenge Sølvmønt, beregnet til 18 '/2 Rdl. for hver Mark fin Cøllnsk. Da alle Sandsynlighedsberegninger over Levetiden maa baseres paa, at Deltagerne ere i sædvanlig god Sundhedstilstand, havde Komiteen raadført sig med Sundhedskollegiet og henvist til de ved Gotha-Anstalten givne Be­ stemmelser, hvori der foruden den sædvanlige Sundhedsattest^endnu krævedes en nøje Beskrivelse af Vedkommendes hele legemlige Tilstand, udfærdiget af Huslægen, og skjønt Kollegiet, der i det hele fandt hine Regler tilfredsstillende, havde forment, at den nævnte Beskrivelse vilde være overflødig, havde Komi­ teen dog, da Erfaringerne i Gotha-Anstalten pegede i modsat Retning, ikke troet at burde unddrage Anstalterne den derved erhvervede yderligere Betryggelse. Efter disse for begge Anstalter fælles Bemærkninger omtaltes dernæst i Betænkningen enkelte Bestemmelser i Planerne hver for sig. LIVRENTE- OG FORSØRGELSES-ANSTALTEN burde altsaa have Statsgaranti. Om end det nærmeste og egentlige Motiv for Staten til at yde et saadant var Hensynet til Embedsmændenes og Betjentenes Tarv, ansaas det for betænkeligt at indskrænke Virksomheden til disse alene, dels fordi de øvrige Indvaanere da ligesom hidtil maatte ty til Anstalterne i Udlandet, dels fordi Risikoen formindskedes, jo større Deltagernes Antal blev. Af sidstnævnte Grund burde ogsaa Adgangen staa aaben, ikke blot for Indvaanerne i Danmark og Hertugdømmerne, men desuden i de Lande, hvis Mortalitetsforhold ej vare

og valgte