LivetIKjøbenhavn

77

ter til at faa 18—20 Ed. om Maaneden i Løn blot for at rejse over Verdenshavet. Der var endelig — og det var vel Hovedsagen — Tjenestefolk nok at faa, og fremfor Alt da i Kjøbenhavn. Baade Hus­ mands- og Gaardmands-Døttre fra Sjælland og alle Provindserne havde nok Lyst til at se Hovedstaden og tjene der et Par Aar for en efter Omstændighe­ derne ret god Løn; man fixede sig saa med det Samme lidt op og var nok saa anseet, naar man vendte tilbage til det landlige Hjem. Kjøbenhavn vrimlede derfor af Tjenestepiger af Bondeklassen, baade i Skikkelse af Kokkepiger og Stuepiger og Ammer, Alle i komplet eller kun lidet modificeret Nationaldragt med den broderede Hue og de lange røde Nakkebaand. De vare i Eegelen jevne, flittige, ordentlige, tarvelige og meget nøjsomme. Ja, nøj­ som maa man vistnok kalde den voxne Pige, som er tilfreds med c. 30 Ed. aarlig Løn, o: 8 Skilling om Dagen for c. 16 Timers Arbejde. Og dog kom de ret godt ud af det og kunde klæde sig ret tæk­ keligt uden at have nødig at skaffe sig Biindtægter paa Herskabets Bekostning. Men der var da rig­ tignok heller intet Tivoli og ingen Figaro, og ikke den uendelige Eække af fristende Forlystelsessteder, beregnede paa de mindre Formuendes Buin. Intet Under derfor, at Forholdet mellem Herskab og Ty­ ende var dengang endnu ret godt. Man kan korte­ lig betegne hin Tids Ejendommelighed i denne Hen­ seende ved at sige, at man dengang fæstede sine