LivetIKjøbenhavn

63

nu til dens unge, til de kjære, velsignede Børn. Skulde man nævne noget som det Ejendommelige for hin Tids Betragtning i denne Henseende, saa vilde det vel være det, at man dengang tog meget mindre Notits af Børnene end nutildags. Meningen hermed er naturligvis ikke, at Forældrene skulde have elsket deres Børn mindre, eller med mindre Ej ærlighed vaaget over deres Udvikling og Opdra­ gelse eller været mindre villige til at bringe ethvert Offer for dem. Man ansaa det kun ikke da for nødvendigt, at Alting i et Hus skulde dreje sig om Børnene, at Alles Opmærksomhed skulde hen- drages paa de smaa Poder, hvor søde og kloge de vare, og at de kjære Smaa skulde fra deres tidlig­ ste Aar fores ind i det private og offentlige Sel­ skabsliv. Hine Tiders Forældre kunde elske deres Børn og være stadig betænkte paa at fremme deres Vel uden at anse det for fornødent at indrette de­ res hele Hus og daglige Liv efter Børnenes Be­ kvemmelighed og navnlig deres Deltagelse i Sel­ skabelighed; man bad ikke dengang Børnene til ■Middagsselskaber med mange Bøtter og fine Vine, og de Gamle til at komme om Aftenen for ved en Kop The at sidde og se paa dem, — som en gam­ mel Militær, vist ikke med Uret, engang skildrede vor Tids Betragtning af Forholdet mellem Unge og Gamle. Børn vare dengang Børn; Huset, Hjem­ met, Familien var Tumlepladsen for deres Delta­ gelse i Livet; her lagdes i Stilhed Grunden til de