LivetIKjøbenhavn

55

dende, og Overbevisningen herom har ogsaa hos os .trængt sig frem med Kæmpeskridt. Nu have vi jo Allesammen pæne og gode Tænder, nu er det jo en yndet Konversationsgjenstand at tale om de plom­ berede Invalider og de nyindsatte Stillingsmænd, som man tager ud og atter sætter i deres Numer efter Behag. Hvor ganske anderledes for 30—40 Aar siden! Man lod de kjære Tænder temmelig meget skjøtte sig selv, børstede dem lidt med Ci­ garaske og stødt Trækul, holdt lidt Brændevin ved en smertefuld hul Tand eller lod den trække ud hos Barberen, og for Resten var man glad og for­ nøjet med hvad Tiden medførte; den Unge havde gode Tænder, den Gamle havde daarlige eller slet in ­ gen! Det var vel sagfens Grunden til, at mange Gamle dengang skare Skorpen af deres Brød og delte saa Krummen i Ryttere, hvorved Arbejdet lettedes. Medens de unge Damer sjelden havde nogen anden Silkekjole end den reglementerede sorte, saa- længe den kunde holde, saa havde de ældre gjeme foruden den sorte Silkekjole, der brugtes ved A lter­ gang eller anden mere alvorlig Højtidsfærd, en lys Silkekjole, i Regelen anskaffet til Brug ved et Bryl­ lup i Familien. Det var et smukt Syn at se en af Datidens ældre Damer komme ind i en Stue i sin Stads, med den store pyntelige Kappe, den sirlig syede Silkekjole med den store broderede Halskrave og de nette Manschetter, en Guldkjæde om Halsen og en Brillantsnaal i Brystet. Hun saa virkelig ud