LivetIKjøbenhavn

30

tilrette. Men jo bedre man kan undvære hin Tids »Betjente», desto mere savner man nu de brave Natvægtere. Hvor saa de dog prægtige ud i deres store mørkeblaa Yams med Kongens Navne-Ciffer, den tykke Kabuds paa Hovedet og Morgenstjernen i Haanden; hvor var det dog hyggeligt at høre deres venlige Paamindelse om »at slukke Lys og Ild« og deres midnatlige Forkyndelse af Frelserens Fødsel; hvor pudsigt dog at se dem binde en drukken Kjælling paa deres Lygtestige og bære hende trods alle Demonstrationer op paa »Kamme­ ret»; og hvor følte man sig tryg paa sin en­ lige Nattevandring, thi Vægteren var dog altid nær sovende eller vaagende, og kunde ved sin Dør­ nøgle hjælpe En ind, naar man havde glemt sin egen. Det vilde være en stor Forbedring, om man atter indførte det brave Vægterkorps! Derved vilde man maaske ogsaa kunne fornye den Tillokkelse, som en gammeldags Ildebrand havde for en rigtig Kjøbenhavner. Ja, i hine Tider havde man Ilde­ brand, saa at det havde Fynd og Klem; hvad er det Altsammen nutildags? Man kan jo paa første Sal sove rolig i sin Seng og høre til sin Forun­ dring næste Morgen, at anden og tredie Sal i Nat­ tens Løb ere brændte .af. Nej, dengang skulde man nok faa Lov til at komme ud af Sengen, længe før Ilden kunde naa den. Saasnart en af de brave Vægtere i et vaagent Øjeblik bemærkede noget Mistænkeligt, som en stærk Lysning, en sve