LivetIKjøbenhavn

23

Par Gange om Dagen kjere i Omnibus til Frede­ riksberg! dermed var et stort Savn fuldstændig ud­ fyldt; hvor nejsomt dog! — Der er visse staaende Typer saa ejendommelige for Kjebenkavn, at man slet ikke kunde tænke sig Byen uden dem ; de have bestaaet i umindelige Ti­ der og ville som saa mange andre Ting i denne forgængelige.Verden bestaa »til evige Tider«. Bian behøver jo blot at tænke paa de kjære Ladegaards- lemmer, der danne denne mørke trevne Flok, naar de om Hverdagen kommanderes til Arbejde kolon­ nevis, men ere de lystigste Fyre, naar de om Søn­ dagen sendes ud i spredt Fægtning, fra hvilke de saa sikkert vende hjem med en ny Blyhat, men ofte uden Ladegaardens gamle Skjorte. Der er endvidere Blælkekudskene, der endnu den Dag idag fortsætte deres Aarhundreder gamle Hverv i deres smaa Enspændere at drage omkring fra Hus til Hus for at forsyne hver Familie med landlig Blælk ud af de store, klodsede, gammeldags Træbeholdere med Jernbaand om, og med »Fløde» af de smaa usku- rede Blikdunke eller de forseglede Flasker, endnu som altid tilforn skammelig mistænkte for at bringe deres hvide Varer til at strække sig videre, end de­ res Husbonde havde tænkt sig. Og saa have vi vore egne Skraldemænd, samlende ved deres melo­ diøse Instrument alle Gadens Piger midt om Da­ gen for at udtømme deres Askespande og Skarn­ bøtter med Halvdelen i den uformelige Kolos af