LivetIKjøbenhavn

215

neste, en glædelig Underretning, en tilsendt Gave; man opsætter det, til man ved Lejlighed træffer hinanden. Saaledes er ingen Tid ganske fuldkom­ men selv med alle sine store Fremskridt. — Hvad der i hine Tider sparede det kjøbenhavn- ske Postvæsen stort Besvær — og lettede os Andre vort daglige Arbejde betydeligt — var, at der den­ gang udgaves saa faa Aviser og var saa meget lidt Avislæseri baade i Hovedstaden og i Provindserne. Man kan neppe forestille sig nu, hvorledes man da kunde befinde sig endog ret vel uden daglig at sluge 5—6 Aviser foruden Pjecer og Tidsskrifter. Det ved jeg da nok, at jeg kunde ikke trives, ja ikke sige mig selv at leve, naar jeg ikke om Morgenen kunde læse det kvikke »Dagblad« og den mere om­ fattende »Dagstelegraf«, og siden om Formiddagen gjennemlobe Dagens Nyheder« for at se, om der skulde være noget Nyt, som jeg ikke vidste allerede i Aftes. Og hvorledes skulde jeg afslutte min Dag og begive mig trygt til Hvile, om jeg ikke havde havt min stadige »Berlingske« til min The og det ihærdige »Fædreland« til min Cigar? Jeg maa dog have daglig telegrafisk Underretning om Greven af Chambords Udsigter til at blive guillotineret som Henrik den Femte, om Gladstones Planer til at af­ skaffe Indkomstskatten og til dermed at foregaa vor Krieger med et godt Exempel, om Bismarcks og Roons Kappestrid om den kongelige Oldings Gunst, om Cartbagenas Belejring og Dronning Olgas Kejse