LivetIKjøbenhavn

200

selvbevidst Opfattelse i os; derimod kunde vi snart tilegne os de lidt afstikkende Udtryk, hvori Ideerne i den Tid indklædtes og meddeltes. Ord som Metafysik og Teleologi, Negation og Mediation, Floskler som: den subjektive Objektivitet og den objektive Subjektivitet, absolut Substantialitet, al­ substantiel Ide, Jeg’ets Identitet, uendeligt Pleroma, det Esoteriske bagved det Exoteriske o. s. v. i det Uendelige, vare almindelige i unge Theologers Mund og trængte sig derfra langt videre ud i Livet. Sætninger som: »de kosmiske Existenser ere kun de transitoriske Accidenser«, eller: »af Endelighe­ dens fuldendte Negation resulterer den absolute Evi­ dens af det Uendeliges Realitet« o. s. v. o. s. v., der nu vilde synes os saa mystiske, kunde vi den­ gang med Lethed sluge i en eneste Mundfuld. Der var i hine Aars Studenterverden en Rø­ relse, der havde en sundere og mere hjemlig Rod end den ofte tomme Efterabelse af tydske Filo- sofers Terminologi, og som derfor ogsaa havde et ganske anderledes blivende Værd. Det var Tran­ gen til en nærmere aandelig Forbindelse mellem de tre Broderriger. Den skandinaviske Tanke, der fød­ tes ude paa den kolde Is, da i Vinteren 1837—38 Studenter fra Kjøbenhavn og Lund tilfældigvis mødte hverandre ude ved Trekroner, opfostredes i varme unge Hjerter og gik snart en sund og fro­ dig Udvikling imøde. I 1838 og 1839 besøgte Lunderserne og Kjøbenhavnerne gjensidig hinanden,