LivetIKjøbenhavn

12

dens gamle Skikkelse, saa er dette ikke Tilfældet med dens Omgivelser, navnlig dem paa dens syd­ lige Side. Alle Gaderne her ligefra Viktoriagade til •Øhlenschlægersgade ere som voxede op af Jorden i de sidste 30 Aar; hvor vi Ældre i vor Ungdom fandt vidtstrakte Haver og Marker med en enkelt lille Hestemølle eller anden Bygning, har nu rejst sig en hel ny By med Tusinder af Indvaanere, og vi søge forgjæves de Steder, hvor vi nøde mangen landlig Glæde fjernt fra Byens Larm. Naar man i hine Tider havde passeret den sol­ beskinnede Vesterbro og var kommen til dens Ende ved Værnedamsvejen, var man ikke i Tvivl om, hvil­ ken Vei man fremdeles skulde vælge. Roeskilde Landevej, der begyndte her, havde intet Tiltræk­ kende ved sig, med mindre man havde et Ærinde ud i det enlig beliggende Værtshus: Sorte-Hest, el­ ler i det ijernere Valby, og at besøge »Gamle Keh- let« paa Rosenlund paa Værnedamsvejen var jo ikke hver Mands Sag. Vandrerne valgte derfor uden no­ gen Betænkning den skyggefulde Alle, til hvilken Indgangen var gjennem »Jernporten«. Ja, denne nutildags imaginære Jernport, der hundrede Gange om Dagen nævnes af Sporvognspassagerer som Maa- let for deres Befordring, denne forunderlige Skygge­ skikkelse uden nogen tilsvarende Virkelighed, den var virkelig til dengang i al sin Styrke og Herlig­ hed. Det var den ydre Indkjørselsport til det kon­ gelige Residensslot Frederiksberg; og Alleen, der