LivetIKjøbenhavn

172

Komiteer umuliggjør al Tanke om at kunne samle det store Følge om Baaren i vort eget Hjem. Derfor maa alt henvises til Kirken eller Kapellet, og i mange Henseender — navnlig da hvad den kirkelige Handling angaaer — er vist en saadan Ordning meget tilfredsstillende baade for den Ene og den Anden. Det hele nu saa almindelige Ar­ rangement er imidlertid af en temmelig ny Datum : for en Menneskealder siden vilde en saadan Begra­ velse høre til det højst Usædvanlige i Middelstan­ den i Kjøbenhavn. Man vilde ikke skille sig saa snart fra det afsjælede Legeme, man rykkede heller endnu mere sammen for at kunne offre Salen eller et andet Værelse til at henstille Kisten i. Alle Møbler fjernedes og Vinduerne dækkedes med tætte hvide Gardiner. Her samledes paa Begravelsesda­ gen Familiens mandlige Medlemmer og nogle faa gode Venner og Bekjendte; istedetfor den tidligere brugelige solide Frokost bødes kun et Glas Sherry og et Stykke Krandsekage. Hvis ingen Tale hold­ tes i Huset og Ingen efter Bedemandens Opfordring dertil ønskede »at se den salig Afdøde«, skruedes Laaget paa og een eller to Krandse lagdes paa Kisten, som derpaa bares ned til den udenfor ven­ tende »Fløjels«- eller »Klædes«-Ligvogn. De ind- budne Familie-Medlemmer og Præsten bleve af Be­ demanden rangerede og opraabte, som de skulde følges ad i de for dem bestilte Karreter, og der­ næst søgte det øvrige Følge at finde de af dem

Made with