LivetIKjøbenhavn

164

Tid! Den christelige Stat mente nemlig at have samme Forpligtelse til at indpode det christelige Liv i sine Børn, som til at forsyne dem med verds­ lig Undervisning, selv om det kun kunde ske ved Anvendelse af Tvang, og selv hojtbegavede, virke­ lig troende, christelige Mænd rakte i hine Tider villig deres Haand ud til at hjælpe Staten. Men her som altid fra de tidligste Tider gjorde Herren de Seende blinde og de Hørende døve, for at ud­ føre sit evige Raad, thi netop i hin aandelige Tvangsperiode vaagnede det endnu slumrende Liv mange Steder til Bevidsthed, og Grundvolden lag­ des til hvad senere skulde fremblomstre saa herlig. Grundtvig var endnu bestandig lyst i Band, men netop i hin Forfølgelsens Tid modnedes de gjæ- rende Tanker for snart efter at bringe en saa for­ underlig rig Høst af christeligt Liv, kirkeligt Røre, aandelig Glæde. — Bibellæsninger vare ukjendte eller rettere ude af Brug: man havde i en tidligere Pe­ riode prøvet at holde dem ved Aftentide i Kirken, men havde maattet opgive det tildels paa Grund af de Skandaler, de gave Anledning til. Missions- og Bibelsagen fandt kun megen liden Tilslutning den­ gang i Kjøbenhavn, og det Samme er vel for en Del Tilfældet endnu stedse; de nu saa talrig be­ søgte Møder af Venner af den indre og ydre Mis­ sion vilde slet ikke have passet for hin Tid eller fundet nogen Anklang, ligesom Pengebidragene til saadanne christelige Formaal kun vare sparsomme.