LivetIKjøbenhavn
159
at være Tilfældet, naar Talen er om vore religiøse Tilstande. Blev ikke Spiren til vor nuværende Re ligionsfrihed og vor Tids religiøse Røre lagt netop for en Menneskealder siden, eller om ogsaa det første Sædekorn dertil allerede var udsaaet noget tidligere i dette Aarhundrede, var det dog ikke som om det skød sine første Blade netop i hin Tid, vi her tænke paa? Det danske Folk er i sin dybeste Grund et gudsfrygtigt Folk: selv med al den Let hed, dér viser sig paa Overfladen, er der dog en vis Alvor i Hjertet; om ogsaa det egentlig specifi.sk Christelige her som alle Steder bliver dunkelt for den store Mængde af Navnechristne, saa er der dog en almindelig Trang til at overgive sin Sag i den himmelske Herres Haand og, en vis ubestemt Glæde over Christennavnet, som om der dog maa være nogen Velsignelse knyttet til at være døbt i den treenige Guds Navn. Men en saadan almindelig religiøs Stemning yttrer sig med forskjelligt Liv i de forskjellige Perioder : der er Tider som nu, hvor Livet slaaer i raske Slag, hvor de forskjellige An skuelser staa skarpt overfor hverandre, hvor den ene Brydning afløser den anden, hvor kirkelige Spørgsmaal kunne spalte den hele Beholdning i for skjellige Lejre; og der er andre Tider, hvor Alt i det Mindste paa Overfladen synes saa dødt og ro ligt, hvor Menighedslivet synes slumret ind og al Interesse for det Kirkelige forsvunden; hvor der til syneladende hersker den dybeste Enighed, men kun
Made with FlippingBook