LivetIKjøbenhavn

148

var det, man gjerne vilde have standset lidt ved at faa Lov til at tale et Ord med om Landets Penge­ sager. — Der laa et hemmende Baand paa Trykkefrihe­ den i Danmark for en Menneskealder siden. Denne Nød kom endda ikke saa meget fra selve Trykke­ friheds-Anordningen af 27. Septbr. 1799: der maajo dog selv i det frieste Land værnes om Rigets, Kon­ gens, Regjeringens og den private Mands Ære, F ri­ hed og Velfærd, om maaske endog ikke Misbrug af Pressen behøve at straffes med saa store Straffe som Tabet af Livet, Landsforvisning, Fængsel, be­ tydelige Bøder o. s. v. Den i sig selv strenge og skarpe Trykkefrihedslov var imidlertid gjort endnu skarpere ved de i Tidens Løb udkomne forklarende og skærpende Tillægsbestemmelser, f. Ex. Plakaterne og Reskripterne af 1810, 1814 og 1837. Hvad der i hin Tid, hvorom vi her tale, især fandtes saa trykkende var Forbudet mod at optage politiske Ef­ terretninger i Dagbladene, med mindre disse havde et særligt Privilegium derpaa; endvidere Tillægs­ straffen til Fængsel og Bøder, at Forfatteren af en som lovstridig anseet Artikel blev sat under Censur for en kortere eller længere Aarrække eller maaske for Livstid; fremdeles det daglige pirrende Tilsyn med Pressen, at intet Dagblad eller periodisk Skrift eller Værk under 24 Ark turde omdeles eller for­ handles uden først at være sendt til Eftersyn hos »Politiets Medhjælp«, der kunde tilbageholde et