LivetIKjøbenhavn

146

Styrelse, nemlig Fordringen paa Skattebevillings­ ret, det vil vel sige i Almindelighed: et Tilsyn med Statens Indtægter og Udgifter, som jo bedst kan udøves, naar ingen Skat kan paalægges eller ind­ kræves, førend Folket har givet sit Minde dertil. Dette -Ønske om Skattebevillingsret var vel ikke egentlig fremkaldt af Følelsen af haarde trykkende Skatter, thi disse vare efter Omstændighederne ret lempelige i Danmark i hine Tider, men snarere af Følelsen af en vis Umyndighed ved at blive holdt i Uvidenhed om, hvortil Landets Indtægter og de af dets Borgere ydede Skatter brugtes. Man havde en dunkel Mistanke om, at der enkelte Steder ruttedes vel meget med Statens Midler, og det var da ingen Hemmelighed, at enhver Ting kostede Staten det dobbelte af hvad den vilde koste en privat Mand. Man mente, og vist ikke med Urette, at der i mange Forhold og i mange Administrationsgrene, især i Militær-Etaterne, kunde indføres gjennemgri- bende Besparelser baade med Hensyn til Personel og Materiel; i alt Fald kunde den skatteydende Bor­ ger nok have Lyst til at se lidt detailleret Eegn- skab for de store Summer, der anvendtes til at holde Statsmaskineriet gaaende. Og saa begyndte man allerede i hine Tider at se lidt skævt til »Stor­ borgerne« o: i den Tid: Kongen og Hoffet og dets Omgivelser. Borgeren og Bonden, som maatte leve yderst tarveligt for at faa Aarets smaa Indtægter til at slaa til, begyndte at undre sig over, hvorfor