LivetIKjøbenhavn

143

skriftlig og mundtlig, offentlig og privat, blev den gode gamle Konge til Del for lians faderlige Gave, vendte sig snart til den modsatte Side og forvand­ ledes til bittre Udfald mod ham og hadske Angreb paa det Bestaaende og dets Hævdere: Kongen og hans Raadgivere. Giv et Barn en nyttig og god Ting, og det bliver ofte mistrøstigt og gnavent, fordi det havde ventet noget Andet og Bedre! Se, saaledes gik det med det danske Barn: af Misfor­ nøjelse over ikke at have faaet Alt hvad det øn­ skede og haabede, blev det gnavent og vrantent mod sin gamle Fader, der med Sorg maatte fole, at det tidligere Kjærlighedsforhold stærkt kjølnedes fra det øjeblik, da han troede at have imødekom­ met sit kjære Barns ønsker. Da lukkede han uven­ tet sine ø jn e den 3die Decbr. 1839, og den intel­ ligente Kronprinds, hvem man tilskev en væsentlig Andel i Norges frie Konstitution, besteg Thronen. Intet Under, at der da blev Køre i Tingene; nu var jo Øjeblikket kommen, da alle Ungdomsdrøm- merier og Manddomsforhaabninger skulde iføre sig en virkelig legemlig Skikkelse ; nu eller aldrig maatte Baandet løsnes, der syntes Aar for Aar at blive mere trykkende. Den gamle Konge var da heller neppe kold, før Studenterne samledes til et varmt Møde i Hotel d’Angleterres store Sal, hvor Dati­ dens Koryfæer, Mændene med de forunderlig store Gaver, Lehmann og Monrad o. A., i begejstrede Ord vidste at skildre øjeblikkets store Betydning for