LivetIKjøbenhavn
140
og naivt, og vi begribe ikke, at vi nogensinde kunne have sat al vor Hu til Noget, der nu synes os saa ubetydeligt. Den unge Student, der kun higer ef- ter at blive indkaldt til anden Examen, kan ikke forstaa, at kun for faa Aar siden al hans Tragten var at faa saadan en brun Troje med blanke Knap per som Carl G. altid havde paa til Bal; den ældre aflægs Mand, der sidder og gotter sig med et Fad Flensborg-Gsters og en Flaske Nuit-Bourgogne og kunde ønske at blive siddende saaledes i Ro og Mag til evig Tid, undrer sig ved at høre om, hvorledes han engang aldrig havde Ro paa sig og ofte forglemte selv sin Middagsmad blot for at kunne opfange et Glimt af den fortryllende lille Frede- rikke F., naar hun viste sig ved Vinduet nede i Badstuestræde mellem 1 og 3. Hvad vi bemærke i Individets Liv — og det ej alene hvor Talen er om det Smaa og Periferi ske, men selv hvor det drejer sig om det Højeste og mest Centrale — , det gjenfinde vi ogsaa i det store endnu mere komplicerede Individs, i Statens Liv. Man kan paa et senere Tidspunkt ikke for staa, at der til en tidligere Tid, maaske endog kun faa Aar tidligere, kunde være en saa voldsom Bryd ning og Kamp for at erhverve det, der nu synes enhver Borgers naturlige Ret, uden hvilken han ikke kunde tænkes at leve, ja som nu synes saa tilvant og naturligt, at man allerede er halv kjed deraf og blot længes efter en endnu mere fuldkorn-
Made with FlippingBook