LivetIKjøbenhavn

136

mange Passagerer, og der udfordredes hele Post­ personalets Rutine og Dygtighed til at faa Toget ordnet til Afgang. Endelig var Alt istand og paa det sjette Slag af Uhret kjørte den første Gods- Pakkevogn ud af Porten, fulgt af den anden, tredie, ijerde og femte, alle omhyggelig tildækkede med vandtætte Presenninger. Saa slog Kudsken paa den første store aabne Passagervogn et vældigt Knald ud over de fire utaalmodige Brune og nu gik det i en flink Trav ud af Gaarden, baade med Hoved­ vognen og de to mindre Bivogne. Udsigterne vare just ikke de bedste: 14*/^ Mil skulde tilbagelægges i Sommernatten, hvilket jo endda kunde gaa an, hvis Vejret blot havde været gunstigt, men det var en kold Blæst og truede med Regn. Det blev da ogsaa en skrækkelig Nat: det dryppede i Frede- riksberggade, regnede ved Taastrup, øsede i Kjøge og kom ned i Spande ved Vordingborg. Og saa havde vi en rigtig Sydvest lige i Ansigtet; det blæste godt ved Korporalskroen, stormede ved Køn­ nede, var en Orkan ved Masnedsunds Færgegaard. »Jeg glemmer aldrig den Rejse" fra Kjøbenhavn til Vordingborg, hvor vi endelig ankom forfrosne og gjennemblødte den næste Morgen Klokken 9, for paa Færgegaarden at modtages med den glæde­ lige Underretning, at Færgen ikke kunde gaa over, før Vejret bedagede sig. Denne ufrivillige Hvile var dog ret tjenlig for os Gods-Passagerer, der ikke