LivetIKjøbenhavn

131

sig hertil de store lukkede Diligencer, der dengang begyndte at sættes i Gang paa Hovedruterne, skjøndt de ved deres storslagne Fremtræden tildroge sig megen Opmærksomhed. Det var intet ringe Syn at se den store dobbelte Karret med de fire Brune og den røde Kudsk og ligesaa røde Konduktør med et vældigt Skrald svinge ud af Postgaarden og i stærkt Trav gjennemfare Kjøbmagergade og Vimmelskaftet og saa videre ud af Vesterport. Der var helt liv­ ligt om Aftenen paa Postgaarden, naar der var 15 - 1 6 Rejsende med Posten og der udfordredes et Par Bivogne: hvilken Tummel, hvilken Forvirring, hvilken Kommanderen for at faa alle disse Menne­ sker anbragte i de respektive Vogne; ja der var saamæn ligesaa travlt som nu Kl. 7 om Aftenen ude paa Banegaarden. Det er et Spørgsmaal, der mangen Gang falder os Ældre ind, naar vi se de Hundreder og atter Hundreder, der nu daglig ile afsted med Jernbaner og Dampskibe: hvordan man dog egentlig bar sig ad i vor Ungdom, da der hver­ ken var det ene eller det andet af disse Befordrings­ midler? Det eneste tænkelige Svar herpaa er, at man slet ikke bar sig ad paa nogen Maade med at rejse, man blev rolig hvor man var. Tvang Nøden En til at rejse et eller andet Sted hen, ja saa maatte man finde sig i sin Skjæbne og tage Befor­ dringen og Forplejningen undervejs i de gruelige Gjæstgivergaarde og Kroer, som den faldt, men for Lyst rejste man sjelden undtagen for at besøge en 9*