LivetIKjøbenhavn

122

lig for Andre end den, der ikke frygtede for at vove sig ind paa de ubanede Høveje. Det hele Net af velholdte Veje, der har forvandlet Dyrehaven til en storartet Park og aabnet let Adgang til dens skjøn- neste Partier, var dengang endnu ikke anlagt. Det var' ¿Christian den Ottendes Liberalitet og Skjøn- hedssands og Forstraad Rothes Talent, vi have at takke for den kostelige Nydelse, Skoven nu bere­ der os. Foruden Charlottenlund og Dyrehaven har og- saa Sorgenfri altid været meget tillokkende for de udvandrende Kjøbenhavnere. De som ikke selv holdt Kjøretøj, men en enkelt Gang om Aaret gjorde en stor Skovtur og dertil lejede en Vogn, vilde jo gjerne drage saa megen Nytte af denne som muligt o: be­ søge alle de mere bekjendte Udflugtssteder, om og- saa de stakkels Heste skulde slæbe dem 5—6 Mile omkring, ofte paa tunge og bakkede Veje. Man drog gjerne om Morgenen u d ad den kjedsommelige Kongevej til Lyngby og dækkede Frokostbordet i Sorgenfriskov. Herfra gik det da til Frederiksdal, hvor der spadseredes og. indtoges en Middag be- staaende af forloren Skildpadde, stegte Kyllinger el­ ler røget Skinke med Grønærter og derpaa Jordbær eller Rødgrød, Alt medbragt fra Hjemmet i Kruk­ ker og Kasser og Kurve. Hvor var det dog en livlig Scene, værdig en Hollænders Pensel, naar Bordet skulde beredes og Dugen bredes. Enhver var villig til at tage en Haand i med for at hente