LivetIKjøbenhavn

93

de da ved et Selskab brugte Sange var dog de fra en lidt tidligere Periode overleverede Viser, der priste Vinens og Punschens herlige Kraft til at slukke al Sorg og berede Glæde og Lykke. Var Forraadet af danske Viser ikke tilstrækkeligt til at tilfredsstille Efterspørgselen, tog man fat paa de tydske og sang af Hjertets Lyst om »das grosse Fass«, og »der tiefe Keller« og »unsre Reben« o. s. v. Stemningen blev nu mere og mere ani­ meret og en Række Skaaler for de mest fremragende af Selskabets Medlemmer udbragtes uden mange overflødige Ord, men altid ledsagede af Omkvædet: »Og dette skal være etc.« og en Række rungende Hurraer. Klokken henad 12 brød man op og gik hver til Sit. Saaledes fornøjede man sig for en Menneske­ alder siden her i Kjobenhavn. Det er ganske vist, at saadanne Selskaber vilde kun lidet passe for de nuværende Forhold og vilde synes vor raffinerede Samtid yderlig simple, for ikke at sige raa, men Spargsmaalet bliver kun, om der ikke var en ganske anden Hjertelighed og Friskhed over hin Tids sel­ skabelige Sammenkomster, og om de ikke bidroge langt mere til at opmuntre Sindet og forfriske Le­ gemet end Nutidens Gilder med al deres ydre Giands og raffinerede Luxus, der dog ofte skjule en forfærdelig indvendig Tomhed og Kulde! Naar nu hine Tiders Ældre søgte Livets Glæde i munter Sang og Samtale til en solid Aftensmad